Kranio Sakral Terapi

Kranio-Sakral Terapi (KST) er en meget blid, behagelig og effektiv behandlingsform, der kan benyttes af alle aldre – helt fra spædbarns-alderen. Det kan lindre eller fjerne gener som migræne, lændesmerter, spændinger i nakke og skuldre og stresstilstande mm.

KST er en terapeutisk behandling af centralnervesystemet. Behandlingen består af forskellige teknikker til naturlig genoprettelse af spændinger og skævheder, som belaster centralnervesystemet. Den består af lette tryk på bestemte steder på hovedet, nakken, rygsøjlen, korsbenet, membranerne, der holder hjernen på plads, samt cerebrospinalvæsken (hjernevæsken).

En KST-behandling har til formål at frigøre evt. spændinger i knoglernes led, afspænde membranerne og forbedre hjernevæskens og blodets cirkulation.

Problemer i KST-systemet kan stamme fra fødslen, ulykker, fysiske slag/fald på hovedet, ryggen eller korsbenet. Problemer kan også komme gradvist fra dårlig eller skæv kropsholdning eller vedvarende fysisk/psykisk stress.

Nada Øreakupunktur

Nada behandling er et system, der genskaber indre ro og fokus og dermed bringer folk i øget balance. Det er en behandlingsform, der afbalancerer og styrker kroppens funktioner. Alle, der har mistet den indre ro og kontrol, kan have glæde af Nada. Er man fx. udfordret af stress, angst, depression mm, er Nada en relevant behandling til at få mere indre ro og fokus.

NADA kan afhjælpe/dæmpe stress, hovedpine, søvnproblemer, smerter, angst, uro, bekymringer.

Ligeledes kan det øge udskillelse af affaldsstoffer, og dermed udskillelse af medicin, alkohol mm, regulere hormonbalnacen og humørsvingninger, regulere fordøjelsen, samt puls og blodtryk.

NADA virker godt sammen med andre behandlingsformer incl. medicinsk behandling.

Solotid

Selve behandlingen foregår i klinikken, hvor nålene påsættes (5 i hvert øre). Herefter sidder klienten alene 45 minutter med stille  beroligende baggrundsmusik og nyder en kop nada-te.

Hotstone Massage

Hotstone-massage er en gammel indiansk massageform, hvor opvarmede lava-sten dels placeres på centrale steder på kroppen, og dels masseres kroppen med de varme sten og olier – med afstressende, rullende og blide bevægelser.

De varme sten åbner op for blodgennemstrømningen, hvorved ilten letter kan transporteres gennem kroppen, og derved bliver muskler og led mere afslappede og mindre ømme. Behandlingen kan derfor også anvendes som et oplagt supplement til fx kranio sakral terapi, ligesom det sagtens kan stå alene som ren wellness for krop og sind.